AIKIDO DOJO SVENDBORG
  • Home
  • danmarkslejr
    • Sign up Camp
  • hold
    • Aikido Kidz (6-12 år)
    • Aiki Junior (12-15 år)
    • AIKI CORE (14-20+ år)
    • Aikido Voksne
    • book en prøvetime
  • Om klubben
    • Træningstid - Sted - Pris
    • Dojoens placering (på kort)
    • Privatlivspolitik
  • Aikido
    • Om Aikido
    • Ånden i Aikido
    • Ueshiba & Iwama Japan
    • Doshu kronologi & historie
  • Indmeldelse
  • Links
  • Galleri
    • Billeder >
      • Træning - Keiko
      • Japan 2014
      • Ueshibas Dojo Iwama, Japan
  • Kontakt

AIKIDO VOKSNE

book prøvetime

Aikido Voksne
​(man. 18.30-19.30; Våbentræning)
(man. 19.30-20.30; alm. kropsteknikker)
​
(ons. 18.00-19.30; alm. kropsteknikker)

Billede

Aikido for alle aldre

I 1988 startede vi Svendborgs første Aikido Dojo. Stor passion for japansk kultur og kampkunst er stadigvæk grundstenene i vores livgivende klub. Budo betyder egentlig "krigerens vej".

I dag er vi stolte af, at kunne byde dig velkommen  i en venlig og hyggelig atmosfære. Når vi træner med hinanden, sker det altid med smil på læben og glimt i øjet. Vi sætter stor ære i, at der skal være plads og rummelighed til alle.

Aikido giver livet dynamik

Picture

Styrk din krop og sind

Aikidotræning styrker din krop og giver dig ro i sindet.  Stærkt fokus på selve træningen sætter hverdagen på "hold". Sindet stresses af og du bliver tilført ny frisk energi!
Picture

Kunsten at forsvare sig selv

At blive angrebet er en udfordring i sig selv. Kunsten i Aikido er, at du kan pacificere din modstander uden at forvolde skade. Uden unødig kraftanvendelse.

Også dit fællesskab

I Aikido passer vi godt på hinanden både på- og udenfor træningsmåtterne. Grundpillerne i træningen er tillid og respekt. Derfor bliver vi som én stor familie.
Picture
Billede

"Failure is the key to succes;
​each mistake teaches us something.”

- Morihei Ueshiba (founder of Aikido)

Måske du tænker?

hvilken alder er bedst til at begynde til aikido?
Du kan træne Aikido hele livet igennem. Alderen er aldrig et problem. Vi hjælper altid hinanden, ung som ældre, til at træne med passende tempo og intensitet. Vi passer godt på hinanden under træningen, så risikoen for tilskadekomst elimineres. I klubben har vi medlemmer i alderen fra 6år til op i 70'erne.

På vores BØRNEHOLD har vi sat en nedre aldersgrænse på ca. 6 år. Børnene skal, som grundregel, være startet i skole før end de kan starte på Aikido Kidz holdet. Børnene skal være i stand til at træne på måtterne uden forældre. Til opstart af de yngste laver vi en prøvetræningsperiode. Her kan både børn og trænere se hinanden an. Det er jo vigtigt at  børnene trives godt på holdet, men også at de fungerer godt på holdet.
Hvordan foregår træningen?
Vi starter med en fælles opvarmning, så kroppen bliver varm og smidig. Derefter vil træneren demonstrere forskellige aikido teknikker. Når vi har set en ny teknik finder vi sammen parvist og træner det vi er blevet vist. Vi skiftes til at udføre teknikken. Så det er 50/50 forsvar og angreb.
Er der konkurencer eller fri kamp i aikido?
Et af de grundlæggende principper i Aikido er, at der ikke findes nogle konkurrencemomenter. Vi træner udelukkende for at hjælpe hinanden til at blive dygtigere. Alt træning foregår i fastlagte forløb, hvor begge parter ved præcist hvad der sker. Der er aldrig nogle former for kamp/fri kamp.
Hvad koster det at gå til aikido?
Kontingent til foreningen indbetales kvartalsvist** (01.01.  /  01.03.  /  01.07.  /  01.10.)
250,- kr. : Børn (t.o.m. 11 år)
300,- kr. : Junior (12-16 år)
450,- kr. : Voksne (fra 17 år)
600,- kr. : Familie (voksen + hjemmeboende børn)
**ved indmeldelse vil du modtage en e-mail fra kassereren med en opgørelse af indbetaling af kontingent, samt betalingsinfo.
hvor træner i henne?
Du finder os på Østre Havnevej 17D, 5700 Svendborg. Lige ved siden af Bowl n' Fun (dog med indgang fra Østre Havnevej). I kan parkere ved dojoen (træningslokalerne) HUSK AT SÆTTE P-SKIVE!!! Der er 5 timers gratis parkering.
hvordan booker jeg en prøvetime?
Du går ind inder fanen "HOLD". Her kan du finde vores forskellige holdtyper. Nederst på alle hold-siderne kan du skrive en besked til til træneren. Du kan også blot, under fanen "HOLD" klikke dig ind på "Book prøvetime". Skriv til os så skal vi nok tage kontakt til dig med henblik på det videre forløb. Vi glæder os til at møde dig eller dine børn!
Hvilken slags træningstøj skal jeg medbringe?
Til at starte med iklæder du dig træningstøj med lange ben og lange ærmer. Vi træner med bare fødder. Du kan klæde om i dojoen. Når du vælger at indmelde dig, skal vi nok hjælpe dig med at finde en dogi (træningsdragt).
For en sikkerheds skyld trænes der uden nogle former for smykker. Øreringe kan beholdes i og blot dækkes af et stykke sportstape eller plaster.
hvad adskiller aikido fra andre typer kampsport?
Aikido er ikke en kampsport, der er ingen konkurrencer. Aikido udøves ved at bryde din modstanders balance og derefter lave en nedtagning til jorden. Herefter fastholder vi vores modstander i et holdegreb. Andre gange indgår kast i teknikkerne. Vi bliver derfor gode til at lave faldteknikker. Vi anvender slag, som afledningsmanøvrer og også til at agere angreb. Det er yderst sjældent at spark indgår i træningen.

VÅBENTRÆNING
En del af træningen foregår med træningsvåben af træ (sværd/stav/kniv). Disse våbenteknikker er baserede på tidligere tiders japanske sværdkunster. Vi har teknikker hvor begge parter har våben. Vi har også selvforsvarsteknikker hvor man tomhændet forsvarer sig mod et våben. Der er heller ingen fri kamp med våben. Alle teknikker er fastlagte fra start til slut. Således undgår vi at komme til skade under træningen.
Kan jeg træne aikido selvom fysikken ikke er helt i top?
Ja det kan du sagtens. Vi kender bedst vores egen krop og hvad den kan klare. Når vi træner sammen siger vi ofte til hinanden, at man lige skal være opmærksom på f.eks. et ømt håndled, eller at man f.eks. er lidt øm i nakken, eller at man lige i dag gerne vil undgå at blive kastet. Således tilpasser vil træningen til vores partner og drager omsorg for hinanden under træningen.
Kan jeg afstresse sindet under træningen?
Når vi træner fokuserer vi 100% på selve træningen. Hjernen kobler ganske enkelt alt andet fra. Således får vi et pusterum fra alle de ting som måtte stresse os i hverdagen. Derved bliver vores sind afstresset, og vi bliver fyldt med frisk energi.  
skal jeg være i god form for at være med?
Selvom formen måske ikke er i top, kan du sagtens starte til Aikido. Gennem træningen vil du mærke at dine muskelgrupper løbende styrkes. Aikido er ikke udpræget konditionskrævende. Du kan naturligvis selv sætte tempoet op eller ned, alt efter hvem du vælger at træne med. Den energi du selv lægger for dagen afspejler selve træningens grundtempo.
Picture

Når Aikido bliver vores styrke

Aikido kommer fra Japan og er en defensiv kampkunst. Vi lærer at forsvare os selv og hinanden. Vi forstår at gennemskue kroppens styrker og svagheder. ​Vores modstander udmanøvreres med anvendelse af mindst mulig kraft. ​
Sanserne skærpes gennem træningen. Vi bliver gode til at tyde andre menneskers bevægelser og udstråling.  Koordinationsevne, motorik og kropsforståelse bliver styrket gennem den daglige aikidotræning. 

Aikido som livsstil

Picture
"Aikidotræning giver os en solid ballast i livet. Vi lærer bl.a. at håndtere vores følelser og reaktionsmønstre, når vi kommer i en presset situation. Vi tilegner os sunde egenskaber som handlekraft og agtpågivenhed.
Vi adapterer aikidoens principper som tillid og respekt for hverandre, disciplin, ærlighed samt kampen mod egoet. Aikido bliver stille og roligt en livsstil."  
Billede

Mød vores træner

KIM RASMUSSEN

Billede
Kim Rasmussen er cheftræner og er 6. dan holder. Han flyttede til Svendborg i 1988 med formålet - at grundlægge Aikido Dojoen i Svendborg.

Kim er en af landets højst graduerede og mest respekterede Aikido’ka (udøvere). Han har deltaget i utallige Aikido Seminarer i Danmark, Europa samt Japan.

Kim har med sit fantastiske engagement været cheftræner og formand for foreningens bestyrelse lige siden klubbens start. Han har gennem tiden undervist flere hundrede glade medlemmer. Kims høje niveau har sendt flere generationer af dygtige Aikidoudøvere ud i resten af Danmark.

Hvordan træner vi aikido?

Holdegreb
Du lærer at komme fri, hvis nogen holder fast i dig. Når du er kommet fri, kan du med en modteknik udmanøvrere din modstander og fastholde ham/hende med en lås. 
Kast din modstander
Ved hjælp af at bryde din modstanders balance, kan du kaste eller nedtage ham/hende til jorden.  Dette opfølges ofte af en lås mod armens led for fastholdelse.
Ingen konkurrencer
Der er ingen konkurrencer i Aikido. Træningen foregår ofte parvis. Hér skiftes vi til at udføre teknikkerne. Træningen indeholder derfor lige store dele af angreb og forsvar.
Forskellige typer slag
I aikido anvender vi forskellige former for slag mod hoved og krop. Du lærer at forsvare dig mod disse angreb, men også selv at udføre dem korrekt.
Faldteknikker
Du lærer at falde rigtigt, så du ikke kommer til skade, når du bliver kastet. Der er flere forskellige måder, at falde på alt efter hvordan man mister balancen.
Picture

Som en stor familie

Picture
Picture
Picture
Picture

VÆRD AT VIDE

Træningstøj

Træningstøj med lange ben og lange ærmer. Derved udgås hudafskrabninger. Med tiden skal vi ​nok hjælpe dig med at finde en rigtig dragt (dogi). Vi træner i bare fødder.

Træningstider

Vi træner mandag/onsdag 18.30-19.30
Det er en god idé at komme i god tid. Så kan vi byde dig velkommen og vise dig rundt. Det er muligt at klæde om i Dojoen.

Kontingent

Når du er blevet meldt ind modtager du e-mail fra kassereren. Heraf fremgår det hvordan du kvartalsmæssigt indbetaler kontingent.
Voksen pr. kvartal 450 kr. (fra 17 år)

Træner for Voksenafdelingen

Kim Rasmussen (6. Dan)
Tlf.
20701287
Email: kim@aikido-dojo-svendborg.dk
Picture

    Kontakt Kim Rasmussen

Send
Billede, der bruges iht. Creative Commons fra Perfect Zero
  • Home
  • danmarkslejr
    • Sign up Camp
  • hold
    • Aikido Kidz (6-12 år)
    • Aiki Junior (12-15 år)
    • AIKI CORE (14-20+ år)
    • Aikido Voksne
    • book en prøvetime
  • Om klubben
    • Træningstid - Sted - Pris
    • Dojoens placering (på kort)
    • Privatlivspolitik
  • Aikido
    • Om Aikido
    • Ånden i Aikido
    • Ueshiba & Iwama Japan
    • Doshu kronologi & historie
  • Indmeldelse
  • Links
  • Galleri
    • Billeder >
      • Træning - Keiko
      • Japan 2014
      • Ueshibas Dojo Iwama, Japan
  • Kontakt