Aikido Uge 42 Camp 2022
Åben Camp for alle som kunne tænke sig
at prøve at træne Aikido i Efterårsferien
GRATIS TRÆNING
at prøve at træne Aikido i Efterårsferien
GRATIS TRÆNING
|
Uge 42 CAMP for børn
PROGRAM
|
Uge 42 CAMP for unge
PROGRAM
|
Uge 42 CAMP for voksne
Voksne |
PROGRAM
Når Aikido bliver vores styrke
|
VORES NYE FLOTTE DOJO
Siden juni 2019 har Østre Havnevej 17D i Svendborg dannet rammerne om vores nye fantastiske dojo. De superlækre og moderne 400 m2 træningslokaler deler vi med Svendborg Judoklub.
Sammen har vi designet og opbygget dojoen helt fra grunden af. Det er en af Danmarks flotteste og største dojoer med et imponerende 234 m2 stort måtteareal. Lokalerne er lyse, imødekommende og indrettet med alle fornødne faciliteter. |
Aikido giver dynamik i livet
Måske du tænker?
hvilken alder er bedst til at begynde til aikido?
Du kan træne Aikido hele livet igennem. Alderen er aldrig et problem. Vi hjælper altid hinanden, ung som ældre, til at træne med passende tempo og intensitet. Vi passer godt på hinanden under træningen, så risikoen for tilskadekomst elimineres. I klubben har vi medlemmer i alderen fra 6år til op i 70'erne.
På vores BØRNEHOLD har vi sat en nedre aldersgrænse på ca. 6 år. Børnene skal, som grundregel, være startet i skole før end de kan starte på Aikido Kidz holdet. Børnene skal være i stand til at træne på måtterne uden forældre. Til opstart af de yngste laver vi en prøvetræningsperiode. Her kan både børn og trænere se hinanden an. Det er jo vigtigt at børnene trives godt på holdet, men også at de fungerer godt på holdet. Hvordan foregår træningen?
Vi starter med en fælles opvarmning, så kroppen bliver varm og smidig. Derefter vil træneren demonstrere forskellige aikido teknikker. Når vi har set en ny teknik finder vi sammen parvist og træner det vi er blevet vist. Vi skiftes til at udføre teknikken. Så det er 50/50 forsvar og angreb.
Er der konkurencer eller fri kamp i aikido?
Et af de grundlæggende principper i Aikido er, at der ikke findes nogle konkurrencemomenter. Vi træner udelukkende for at hjælpe hinanden til at blive dygtigere. Alt træning foregår i fastlagte forløb, hvor begge parter ved præcist hvad der sker. Der er aldrig nogle former for kamp/fri kamp.
Hvad koster det at gå til aikido?
Kontingent til foreningen indbetales kvartalsvist** (01.01. / 01.03. / 01.07. / 01.10.)
250,- kr. : Børn (t.o.m. 11 år) 350,- kr. : Junior (12-16 år) 450,- kr. : Voksne (fra 17 år) 600,- kr. : Familie (voksen + hjemmeboende børn) **ved indmeldelse vil du modtage en e-mail fra kassereren med en opgørelse af indbetaling af kontingent, samt betalingsinfo. hvor træner i henne?
Du finder os på Østre Havnevej 17D, 5700 Svendborg. Lige ved siden af Bowl n' Fun (dog med indgang fra Østre Havnevej). I kan parkere ved dojoen (træningslokalerne) HUSK AT SÆTTE P-SKIVE!!! Der er 5 timers gratis parkering.
hvordan booker jeg en prøvetime?
Du går ind inder fanen "HOLD". Her kan du finde vores forskellige holdtyper. Nederst på alle hold-siderne kan du skrive en besked til til træneren. Du kan også blot, under fanen "HOLD" klikke dig ind på "Book prøvetime". Skriv til os så skal vi nok tage kontakt til dig med henblik på det videre forløb. Vi glæder os til at møde dig eller dine børn!
Hvilken slags træningstøj skal jeg medbringe?
Til at starte med iklæder du dig træningstøj med lange ben og lange ærmer. Vi træner med bare fødder. Du kan klæde om i dojoen. Når du vælger at indmelde dig, skal vi nok hjælpe dig med at finde en dogi (træningsdragt).
For en sikkerheds skyld trænes der uden nogle former for smykker. Øreringe kan beholdes i og blot dækkes af et stykke sportstape eller plaster. hvad adskiller aikido fra andre typer kampsport?
Aikido er ikke en kampsport, der er ingen konkurrencer. Aikido udøves ved at bryde din modstanders balance og derefter lave en nedtagning til jorden. Herefter fastholder vi vores modstander i et holdegreb. Andre gange indgår kast i teknikkerne. Vi bliver derfor gode til at lave faldteknikker. Vi anvender slag, som afledningsmanøvrer og også til at agere angreb. Det er yderst sjældent at spark indgår i træningen.
VÅBENTRÆNING En del af træningen foregår med træningsvåben af træ (sværd/stav/kniv). Disse våbenteknikker er baserede på tidligere tiders japanske sværdkunster. Vi har teknikker hvor begge parter har våben. Vi har også selvforsvarsteknikker hvor man tomhændet forsvarer sig mod et våben. Der er heller ingen fri kamp med våben. Alle teknikker er fastlagte fra start til slut. Således undgår vi at komme til skade under træningen. Kan jeg træne aikido selvom fysikken ikke er helt i top?
Ja det kan du sagtens. Vi kender bedst vores egen krop og hvad den kan klare. Når vi træner sammen siger vi ofte til hinanden, at man lige skal være opmærksom på f.eks. et ømt håndled, eller at man f.eks. er lidt øm i nakken, eller at man lige i dag gerne vil undgå at blive kastet. Således tilpasser vil træningen til vores partner og drager omsorg for hinanden under træningen.
Kan jeg afstresse sindet under træningen?
Når vi træner fokuserer vi 100% på selve træningen. Hjernen kobler ganske enkelt alt andet fra. Således får vi et pusterum fra alle de ting som måtte stresse os i hverdagen. Derved bliver vores sind afstresset, og vi bliver fyldt med frisk energi.
skal jeg være i god form for at være med?
Selvom formen måske ikke er helt i top, kan du sagtens starte til Aikido. Gennem træningen vil du mærke at dine muskelgrupper løbende styrkes. Aikido er ikke udpræget konditionskrævende. Du kan naturligvis selv sætte tempoet op eller ned, alt efter hvem du vælger at træne med. Den energi du selv lægger for dagen afspejler selve træningens grundtempo.
|
HVAD ER AIKIDO?Aikido er en moderne japansk "Budo". En kampkunst baseret på selvforsvar uden konkurrencer. På verdensplan er der 1,6 million aikidoudøvere. Målsætningen med træningen er, at blive i stand til at pacificere sin modstander, i enhver tænkelig situation, uden anvendelse af unødig kraft.
Aikidoens bevægelser er harmoniske og ofte cirkulære. Træningen bygger på forståelse af balance, timing, afstandsbedømmelse og ens placering i forhold til angriberen. Mange af Aikidoens bevægelser bygger på den japanske sværdkunst. Derfor trænes også med bokken (træsværd) og jo (træstav).
|